Om foreningen
Grundejerforeningen
havde stiftende generalforsamling 8. februar 1979. STENDYSSEN blev
navnet - som resultatet af en udskrevet navnekonkurrence; der findes
ingen stendysse på foreningens område, men inspirationen til navnet har
været de enorme bunker af sten, som hver nybagt grundejer måtte fjerne
ved anlæg af haven på den bare grund, som midt i halvfjerdserne blev
købt af Ramsø Kommune i den kommunale udstykning, som foreningens område
dækker.
De
omfattede veje: Agerfløjen, Bakkefløjen og Åfløjen ligger i Ramsø
Kommune sydvest for Roskilde, i landsbyen Dåstrup, der erfterhånden er
ved at vokse sammen med kommunens "hovedstad" Viby Sjælland.
Fra
foreningens område er der 10-15 minutters gang i åbne omgivelser, f.
eks. gennem et grønt område langs Viby Å, til Viby Sj. station (DSB/HT)
med regionaltog og til gode indkøbsmuligheder i Viby for især
dagligvarer.
Lige op til vores område finder du både skole, vuggestue, børnehave og fritidscenter.
Blandt
beboerne fra de 67 medlemsparceller er grundejerforeningsaktiviteten
behersket med generalforsamlingen, fastelavnsfest og skt. Hans bål som
årets største begivenheder.
Grundejerforeningen står ikke p.t. for at skulle tackle store, nye opgaver. |